Denne håndbog er lavet så nye og gamle trænere hurtigt kan orientere sig i deres rolle. Den omhandler trænerens rolle i salen med gymnaster og forældre, trænerens rolle til konkurrence og trænerens rolle ifht klub og bestyrelse.
Trænerens rolle i salen.
At være træner er et meget ansvarsfuldt job, og du har stor indflydelse på de børn og unge du træner i foreningen. Derfor er det også rigtig vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser om hvordan du agerer i din rolle.
Træneren skal skabe et trygt, motiverende og anerkendende fællesskab for og med sit hold.
Vi vil gerne opfordre alle trænere til at tage følgende 20 minutteres reflektionskursus hos GymDanmark. Klik her Kurset er gratis og foregår online.
Når du har træning i salen forventer vi følgende:
-Du er omklædt til træningstøj og indendørs sko hvis du vælger at have sko på.
-Dit hår er opsat væk fra ansigtet, så det ikke udgør en sikkerhedsrisiko for dig selv eller gymnasterne.
-Du kommer i ordentlig tid, så du kan tage imod dine gymnaster
-Du er forberedt, så træningen kan gå i gang og du ved hvad du skal bruge. Evt koordinere med de andre trænere.
-Du er orienteret om fremtidige events, opvisninger, konkurrencer, og får dine gymnaster klar til det forestående.
-Du kommunikere med forældre og orienterer dem om det de har behov for at vide.
-Du er loyal i tale og handling over for foreningen.
-Du repræsenterer foreningen overfor gymnaster og forældre, og kender derfor foreningens værdisæt.